De silkestykker, jeg arbejder med, kommer fra Marianne Carøes tilskæringsbord. Resten af stoffet er blevet til kjoler. De overskydende fragmenter finder vej ind i mine værker.
Fra Mariannes hænder til mine
Den aarhusianske designer Marianne Carøe skaber de smukkeste brudekjoler og kjoler til de øjeblikke i livet, vi gør os umage for at huske. Hun har sin baggrund i skrædderfaget og en særlig forståelse for stoffets fald, bevægelse og mulighed.
Gennem vores samarbejde modtager jeg hendes overskydende tekstiler – blandt andet silke. Fragmenterne er blevet tilovers i arbejdet med kjolerne og bærer stadig stoffets kvalitet, farve og bevægelse.
Materialer bærer spor af hænder,
proces og oprindelse.
Spor fra en anden proces
Silken kommer fra et håndværk, hvor materiale, krop og bevægelse hænger tæt sammen. Det kan mærkes i stoffets lethed og i den måde, det reagerer på hænderne.
Jeg er optaget af, at materialet allerede har været en del af en skabende proces, før det når mit værksted. Det tilfører værket en historie uden at fastlægge, hvordan den skal forstås.
Når silken møder sandet
I mine værker lader jeg den florlette silke møde sandets tyngde og råhed. Det fine møder det jordnære. Silken bliver foldet, revet og arbejdet ind i værkets lag.
Det er i den kontrast, materialerne begynder at tale med hinanden. Silken tilfører lethed, bevægelse og en næsten kropslig erindring. Sandet forankrer. Sammen skaber de en overflade, der både kan føles skrøbelig og stærk.
Materialet fortsætter
Samarbejdet giver mig mulighed for at arbejde med materialer af høj kvalitet, som allerede findes. De overskydende stykker bliver ikke skjult. Deres kanter, folder og fine tråde får lov til at være synlige.
I værket fanger silken lyset, skaber bevægelse i overfladen og indgår i en ny sammenhæng med sand, pigment og farve.