Det ydre mister sin styrke,
når det ikke er forbundet
med det indre

Branding / visuel retning / samtaler

Jeg hjælper mennesker og virksomheder med at finde ind til den nerve, deres arbejde er skabt fra – og lade den blive tydelig i både retning, fortælling og form.

Du behøver ikke kende den færdige løsning. Vi begynder dér, hvor du står, og finder det, der giver mening at bevæge videre.

Retning i dit brand

Branding / strategisk sparring

For dig, der allerede har et brand, men mærker, at retningen eller sammenhængen ikke står helt klart.

Du ved måske godt, hvad dit brand står for. Alligevel føles det, du viser, ikke helt som dig. Eller også er fundamentet på plads, men retningen fremad er blevet uklar.

Inden vi mødes, ser jeg på dit brand, din hjemmeside og den måde, du kommunikerer på. Sammen finder vi det, der allerede står stærkt. Vi ser også på, hvor du mister tråden, og hvad der skal samles.

Du går derfra med et skarpere blik på dit brand og en retning, du kan arbejde videre fra.

Fra fundament
til form

Visuel identitet / art direction / grafisk design

Når dit brand rummer mere, end det, der endnu kan ses.

Jeg omsætter ord, værdier og retning til et visuelt udtryk med klarhed, karakter og nerve. Det kan være udviklingen af en ny visuel identitet eller en samling og skærpelse af det, du allerede har, så brandet igen opleves som en helhed.

En vigtig del af mit arbejde er at finde ind til den stil og stemning, der er rigtig for netop dit brand. Hvordan skal det føles? Hvad skal mennesker mærke? Og hvordan kan farver, typografi, billeder og grafiske elementer understøtte brandets fortælling – uden at udtrykket bliver generisk eller løsrevet fra det, I faktisk er?

Arbejdet kan folde sig ud i logo, typografi, farver, billedunivers, fotostil og grafiske materialer på tværs af digitale og fysiske flader.

Når der skal skabes nye billeder, kan jeg udvikle den kreative retning for dem. Det kan være oplæg til stemning, location, styling, farver, modeller, poses og bevægelse, så billederne ikke blot bliver smukke, men føles som en naturlig del af brandets univers.

Det hele udspringer af den samme bevægelse: at gøre brandets indre fundament synligt og mærkbart i det ydre.

Baggrunde til
foto og rum

Unikke håndlavede flader til fotografi, butik og rum

Jeg skaber store, håndbearbejdede flader til fotoshoots, kampagner, butikker, events og andre rum, hvor baggrunden skal være en aktiv del af udtrykket.

Fladerne bygges op med materialer, pigmenter og spor af processen og skabes specifikt til det enkelte projekt. Fra rolige, næsten monokrome overflader til mere rå og levende strukturer.

De kan bruges som fotografisk backdrop, installation, butiksflade eller som en midlertidig sanselig ramme omkring et produkt, en kollektion eller en fortælling.

Har du et projekt i tankerne?

Kontakt mig →

A Love Story-
samtalen

Personlig retning / bidrag / begyndelser

For dig, der mærker en begyndelse, en længsel eller en idé, som er klar til at få mere plads.

Samtalen er et rum, hvor vi går på opdagelse i det, du holder af, det, der giver dig energi, og det bidrag, der kalder på at blive levet tydeligere.

Måske står du ved begyndelsen af et brand eller et projekt. Måske vil du tilbage til en retning, du har mistet kontakten til. Du behøver ikke have svarene på forhånd.

Vi samler det, der allerede bevæger sig i dig, så du kan mærke dit næste skridt – ikke som en opskrift udefra, men som en retning, der vokser indefra.

Jeg arbejder intuitivt
og med et trænet blik
for mennesker, brands
og fortællinger.

25+ års erfaring

Er du i tvivl om, hvilken indgang der passer til dig, begynder vi med en kort afklarende samtale.

Lad os tale sammen →